onsdag den 27. marts 2013

Livsstilsdesign med armene over hovedet!

Jeg vil forfølge det emne, som jeg startede på i går, nemlig hvor udfordringerne skal komme fra i fremtiden - altså når din livsstil er præcist, som du gerne vil have den. Du har dine fire timer og du har enormt meget tid til det, du gerne vil.

En lille omvej.

Har du nogensinde lagt mærke til, hvor mange vi hører om, der dør kort tid efter deres pensionering? Lige pludselig har de ikke noget at gå op i, at få tiden til at gå med. Og bum. Så stopper filmen. De har mistet det, der har fået dem op om morgenen siden de var helt unge.

Hvis du ikke har noget at stå op for om morgenen, så går du hurtigt i frø. I værste fald siger hele kroppen stop. Og du gør som pensionisten: dør. Måske kun i overført forstand. Og du ender med at se frem til dine fire timer. De samme fire timer, som du har kæmpet for skulle blive til kun fire timer.

Den store forkromede pointe er: Hvad får dig op om morgenen - selv når vækkeuret ikke ringer? Hvad er det, der løfter dine arme højt over hovedet og du råber "Yes!"?

Jeg er selv ved at være rimeligt godt sporet ind på, hvordan en hverdag med at skrive kan fungere med armene over hovedet. Og ikke mindst, at jeg ikke vil gå kold i det. Så hvad vil du?

Målet er godt undervejs - det skal detaljeres, men bevares, alt bliver mere detaljeret, når man kommer tættere på. De næste skridt på bloggen er at skabe en plan og demonstrere de værktøjer, der kan få mig - og dig i mål med vores perfekte livsstil.


0 kommentar(er):

Skriv Og Udgiv Din E-bog Nu!

Bogen om at gå fra ide til at skrive og udgive en e-bog.
Køb bogen på: SAXO.com

4omugen

4omugen
Livsstilsdesign til dig og til mig.