tirsdag den 9. april 2013

Enneagrammet, prioritering og lidt til

Over middag i dag har været "hoved-dag". Først tandlægen. Så frisøren. Så et glimrende foredrag i Business Danmark regi om enneagrammet ved Flemming Christensen. Fantastisk inspirerende. Får du chancen, så deltag.

Det minder mig om et aftenforedrag hos 3x07 med Claus Roager Olsen. Også om enneagrammet. Det ser ud til, at foredragsholdere og instruktører i enneagrammet skal rollespille de ni forskellige typer. Type 8 den bestemmende boss - du tænker allerede på en, jeg kan mærke det på dig. Og det rollespillede Claus altså. Ligesom Flemming Christensen i dag.

Anyway, det er fantastisk at se den energi, som stråler ud af Flemming (jeg er lidt familiær her, men det er ok), når han taler. Det er gennemarbejdet materiale. Og med et fokus, som er tydeligt og giver mening.

Når det nu er Business Danmark, så handler det om salg. Hvordan sælger man til forskellige typer, når man selv er en... Du skal f.eks. møde bosstypen ("8") head-on. Ikke noget med at være servil. You take s*t from nobody. Det er der, det fantastiske sker i foredraget: nemlig praktisk kontekst. Hvor skal du bruge der her henne.

Nogle gange tænker man om personlighedstyper: Jeg er en type F31 [det er et eksempel på en obskur klassificering] - og hvad SÅ? Her blev det konkretiseret på en god måde.

En pointe mere, før jeg kommer til min pointe, er, at efterhånden som du opnår større og større bevidsthed om dit eget egos formation og din enneagram-type, så bliver du mere og mere i stand til at imødegå de uhensigtsmæssige sider af typen. For der er en forside og en bagside ved alt.

Det hænger sammen med, at enneagrammet beskriver i høj grad dine reaktionsmønstre, når du kører på automatpiloten. I sær i situationer, hvor du er presset og ikke har overskud. Det er ikke dig som person, der er en type. Typen repræsenterer adfærdsmønstre. Det er noget, du kan arbejde med.

Men til min pointe.

Jeg har på en eller anden måde fået mig dobbeltbooket denne aften. Først Flemming Christensen hos Business Danmark, så hovedbiblioteket og foredrag med Christian Jungersen.

Jeg kommer for sent til det sidste. Kan ikke komme ind. Må stå udenfor og stirre på en lukket bygning.

For at strø skæbnesalt i såret - Nemesis på grund af begået dobbeltbooking hybris - bliver jeg trukket ud som vinder af et enneagram kursus hos Think About It. Der går videre til en anden, fordi jeg ikke er tilstede for at modtage præmien.

Lyspunktet var dog - faktisk to: at tale med min bror i fred og ro på tomandshånd. Og: at høre Flemming tale.

2 kommentar(er):

Skriv Og Udgiv Din E-bog Nu!

Bogen om at gå fra ide til at skrive og udgive en e-bog.
Køb bogen på: SAXO.com

4omugen

4omugen
Livsstilsdesign til dig og til mig.