torsdag den 15. august 2013

At skrive en bog på en måned

Jeg er for nylig faldet over konceptet National Novel Writing Month. Det handler om at få skrevet udkastet til sin roman på kun én måned. Simpelt at udtænke. Lidt sværere at udføre. Romanen tæller nemlig kun som roman, hvis den ender på over 50.000 ord - det er i november ca. 1.667 ord om dagen.

Ud over længden, så er der rimeligt frit slag. Skriv hver dag og du når i mål med de 50.000 ord - det er ikke noget, du kan skrive på én gang. Jack Kerouac skrev efter sigende "On The Road" i én køre. Vi taler stadig udkast her. Men os almindelige dødelige, der ikke er på samtlige kendte og ukendte stimulanser i det Amerikanske præsidentrige, må gøre det i etaper.

Allerede nu har jeg planer for november. Gæt selv hvilke!

For det er mange gange nemmere at redigere en halvdårlig roman til en bedre end det er at skrive en god roman fra bunden af. Og jeg ved udkastet vil være noget hø. Men det vil være et udkast, som jeg kan gøre bedre.

Når det handler om livsstilsdesign, så er det at skrive en bog, jo allerede på min liste over kommende Achievements. Nu planlægger jeg, hvad den skal handle om.

Hvis du vil læse mere om konceptet på dansk, så kan du prøve dette link: http://www.bloggersnight.net/2013/08/november-er-til-romanen/.

0 kommentar(er):

Skriv Og Udgiv Din E-bog Nu!

Bogen om at gå fra ide til at skrive og udgive en e-bog.
Køb bogen på: SAXO.com

4omugen

4omugen
Livsstilsdesign til dig og til mig.