fredag den 27. december 2013

Lav dit eget online produkt

Efter en længere tænkepause har jeg været aktiv og produceret en lille bog om at skrive e-bøger fra ide og koncept til færdigt produkt, der ligger til salg på f.eks. saxo.com.

Bogen er blevet til i løbet af en lang række pendler-ture mellem min hjemby Aarhus og Bjerringbro, hvor jeg for tiden er hyret som konsulent. Det er forbløffende, hvor meget man kan nå at lave i løbet af en time - hvis den ene time blot bliver gentaget ofte nok.

For mig blev det til en fin bog om at skrive bøger. Det er noget, som jeg har tænkt over i mange år, men har aldrig rigtigt fået færten af, hvordan jeg skulle komme ud med den. Det er nu lykkedes. Og den er udgivet.

Lad mig fortælle lidt mere.

Bogen er bygget op om tre store aktiviteter i at få en bog færdig

  1. Ide og koncept - inclusive research og organisering
  2. Skrivning
  3. Redaktion og udgivelse
Jeg gør en stor historie ud af ide, koncept og research. Har du et godt grundmateriale, når du begynder at skrive, så ender du aldrig med at sidde med skrivekrampe eller skriveblokering. Fordi du allerede ved, hvad du der skal stå.

Skrivningen bliver meget nemmere, når organisering og disposition er på plads. Og der er et yderligere godt tip: Første udgave af teksten skal ikke være god. Den skal bare være ok - ikke mere. Første udkast er nemlig ikke den færdige tekst. Det er blot noget, som skal bruges til at gøre teksten færdig. Og filosofien er: Det er nemmere at slette dårlig tekst end at opfinde ny tekst - uanset om den er dårlig eller ej.

Sidste fase er redaktionen, hvor fejl og mangler udbedres. Det er en nem fase, når delene er tilstede. Selvom det kan være tidskrævende. I sidste del her bliver bogen også gjort færdig til udgivelse som f.eks. PDF på et online forlag som saxos.

Du kan se bogen på forlaget her: Se på SAXO.com.
 

0 kommentar(er):

Skriv Og Udgiv Din E-bog Nu!

Bogen om at gå fra ide til at skrive og udgive en e-bog.
Køb bogen på: SAXO.com

4omugen

4omugen
Livsstilsdesign til dig og til mig.