mandag den 2. marts 2015

Ny romanidé

Her til morgen sad jeg og ventede på bilen, som var til service. I løbet af de fyrre minutter, jeg sad og ventede, fik jeg skrevet et 150 ords synopsis til en roman. Efterfølgende er jeg startet på projektet som var det en del af skriv en roman på en måned (NaNoWriMo).

I dag har jeg efterfølgende startet med første del, der foregår i begyndelsen af firserne. Dagens skrivning, dvs. dagens mål, er 1 / 31 af slutresultatet.

NaNoWriMo regner med, at det første udkast skal være omkring 50.000 ord. Det svarer til omkring 1.660 ord per dag. I dag, dag 1, har jeg opfyldt min kvote.

Skrivning uge 1

Dagsmålet er 1613 ord i gennemsnit for at nå 50.000 ord på 31 dage.

Dag 1: 2/3 - skrevet 1691 ord, 1691 ord i alt
Dag 2: 3/3 - skrevet 1965 ord, 3656 ord i alt
Dag 3: 4/3 - skrevet 2047 ord, 5703 ord i alt
Dag 4: 5/3 - skrevet 1776 ord, 7479 ord i alt

En kort status efter fire dages skrivning: Personerne er begyndt at have deres eget liv og begivenhederne i romanen er begyndt at tage fart i forhold til den synopsis, jeg skrev. Der sker noget! Nu er det et første udkast, så personerne er stadig på skitseniveau. Det er skygger af det, de bliver til gennem skrivningen og gennem senere redaktioner.

Selve skriveprocessen er ret hård: Uanset hvad der sker, uanset hvor træt og uoplagt, jeg er, så skal jeg skrive. Det er hårdt. Heldigvis føler jeg, at det giver mig energi at skrive. Efter dagens ord kvote er overstået, så er jeg ret godt kørende. Effekten holder dog ikke længe.

Dag 5: 6/3 - skrevet 1894 ord, 9373 ord i alt

Kom sent i gang i dag, da ungerne ikke lige var sådan at få i seng (et eller andet med fredagsslik, sukkerhøj og en masse overspringshandlinger - men det er en anden historie).

Personerne har i den grad deres eget liv og den plan for romanen, jeg havde lagt op til i synopsis, den holder vist ikke. Til gengæld er teksten allerede noget bedre, da der sker ting, som mine personer skal forholde sig til moralsk og praktisk.

Dag 6: 7/3 - skrevet 2072 ord, 11445 ord i alt

Er nu så meget foran, at jeg er mere end en dag foran min kvote. Det er en rar fornemmelse at være så meget på forkant, at jeg kan have en dårlig dag eller en dag, hvor jeg ikke kommer til at skrive. Det går det mindre hårdt at tænke på.

Jeg har foretaget et skift i centerpersonen, altså den person som er i centrum for beskrivelsen. Det giver noget energi til fortællingen at have et andet sæt øjne - i.e. en anden hovedperson - på.

Dag 7: 8/3 - skrevet 1772 ord, 13217 ord i alt

Efter den første uge har jeg fundet ud af, hvor meget arbejde, som jeg faktisk må lægge i romanen. Det er ok at skrive, når jeg får gang i det. Det er bare svært at se retningen allerede inden. Som jeg skrev i går, så har jeg skiftet synspunkt fra den kvindelige hovedperson til den mandlige hovedperson (i første del af romanen). Samtidig har jeg opdaget, at det er ok at have huller i historien. Det er ikke alt, der skal fortælles. Et helt efterår er i det store hele ikke interessant nok til, at forfatteren og læseren behøver at koncentrere sig om det.

0 kommentar(er):

Skriv Og Udgiv Din E-bog Nu!

Bogen om at gå fra ide til at skrive og udgive en e-bog.
Køb bogen på: SAXO.com

4omugen

4omugen
Livsstilsdesign til dig og til mig.