torsdag den 2. april 2015

Romanen skrevet på en måned

For godt en måned siden satte jeg mig det sindssyge mål at jeg ville skrive en roman efter følgende retningslinjer:

  1. Være færdig på 31 dage
  2. Skrive mindst 50.000 ord
  3. Nå til slutningen
  4. På engelsk
Den roman, jeg ville skrive skulle være i den romantiske genre.



Jeg havde en kort synopsis:

To unge mennesker (B og T) mødes og forelsker sig på en sommerferie. De holder kontakten vinteren over og genmødes året efter. Kort efter den anden sommerferie mister de kontakten, da den ene pludselig og uden forklaring forsvinder. Begge finder dog en anden, som de hver får et barn med. Disse to børn (J og C) mødes og finder sammen. B og T møder dog ikke hinanden førend J og C selv får et barn (A). 

Konklusioner

Det kan sagtens lade sig gøre at skrive et romanudkast på en måned. Min roman endte på 87 sider, 59 kapitler og 50.165 ord. Med sagtens mener jeg: jeg har fuldtidsarbejde, lang transporttid (ca. to timer dagligt) og små børn. Mere end én aften har jeg siddet på deres værelse og skiftevis tysset eller skrevet. Var det ikke også Jane Austen og Brontë søstrene, der sad og skrev i et travlt køkken?

Nogle kapitler er på fire linjer, mens andre er på fire sider. Kvaliteten er mildest talt svingende. Der skal mindst én gennemskrivning til, før det er noget, der er læseværdigt. 

Processen har været helt fantastisk og hård. Hård fordi den lille ord tæller har været en tyran! Hvis du kommer for langt bagud, så kan du ikke indhente det - også fordi der er så mange andre ting, der kræver opmærksomhed. 

Det fantastiske ved processen har været at se, hvordan persongalleriet er kommet til live, hvordan historien inden for rammen har udviklet sig i overraskende retninger. Ja, jeg har snydt med synopsis. Den afspejler resultatet ikke oplægget.

Når vi kommer til november og National Novel Writing Month, så stiller jeg op igen. Konceptet er at skrive et udkast til en roman på en måned. Jeg har bevist, at jeg kan gøre det, så hvorfor ikke igen?


Hvis du er mere til statistik, så er der et afsnit mere:

Skriveprocessen (teknisk)

Ovenfor har jeg indsat et lille billede af, hvordan skriveprocessen forløb i matematisk forstand. 50.000 ord giver et gennemsnit på 1.613 ord per dag. Det er den brune linje. Den blå linje viser, hvor langt jeg kom dag for dag.

Generelt, så går skriveprocessen fint. Det daglige arbejde er af ca. en times varighed. Og de første fjorten dage går det jo strygende. Og så rammer virkeligheden!

Først en tur til messe i Hannover i to dage og dertil kommer to fridage. Jeg holder mig kun lige over stregen resten af tiden. Faktisk skriver jeg næsten det samme antal ord hver eneste aften, men fordi jeg holder aftner åbne, så kommer jeg aldrig ret langt over den brune linje igen.


0 kommentar(er):

Skriv Og Udgiv Din E-bog Nu!

Bogen om at gå fra ide til at skrive og udgive en e-bog.
Køb bogen på: SAXO.com

4omugen

4omugen
Livsstilsdesign til dig og til mig.